Viser opslag med etiketten minimal indkøb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten minimal indkøb. Vis alle opslag

søndag den 8. juli 2012

Nem indkøbsdag + mindre madspild

Sukker du hver gang du skal ud og købe ind?

Smider du alt for tit mad ud?

Efter vi har fået Purløget handler vi nu ind EN gang om ugen (Måske købes der lidt mælk eller friske grønsager sidst på ugen, men det er også det). Det har VIRKELIG reduceret vores madspild.

Ydermere er det nu mest Martin der handler ind, hvilket også betyder at der ikke kommer alt muligt ekstra ned i indkøbskurven. (Hmmm hvilket jo nok betyder at det var MIG, der købte alle de der lys, bøger og babytøj...) Han er hurtig og går direkte efter det der står på indkøbssedlen. WIN!

Her er 6 tips fra vores nemme indkøbsdag

1) Jeg tjekker ugens tilbudsaviser på min iPhone på app'en Tilbudsavis (mener også den findes til Android) Den er fantastisk fordi alle tilbudsaviserne er der (Undtagen Aldi's mener jeg), den fungere super godt, man kan vælge favoritter osv. Sig altid nej til trykte reklamer - hvis du ikke allerede er tilmeldt så gør det her


{Image Source: Itunes.apple.com}


2) Jeg tjekker opskrifter - krydstjekker med tilbud. Jeg bruger tit min Opskrifter.dk gratis app

{Image Source: Opskrifter.dk}

3) Jeg skriver en huskeseddel og en menu for ugen på samme tid. Det er som regel bare på en blok papir, da det er det manden bedst kan lide. Kender jeg forretningen han skal i, så sørger jeg for at skrive tingene i den rækkefølge de står i butikken (sådan nogenlunde i hvert fald). Sæt menuen sammen så der er et par dage med rester. Husk også at hvis du køber et helt hvidkål og kun skal bruge halvdelen til din ret så find en anden ret, hvor man også skal bruge hvidkål. 

{Image Source: mandejammer.blogspot.dk}

Vi sørger for at have en dag eller to vegetariske, så vi kan holde budgettet selvom vi spiser økologisk og nu har fået en ekstra mund at mætte.

4) Martin er hurtig og holder sig til indkøbssedlen. Derved er han hurtigt færdig og behøver ikke tage stilling til ting han ikke skal have. Så nu sparer vi penge ved at gøre det på denne måde. Selvom jeg tit gik og hyggede i supermarkederne tidligere, så savner jeg det faktisk ikke længere. 

5) Vi køber faktisk aldrig for meget. "Køb 3, betal for 2" er ikke et salgstrick vi falder for særlig tit. Vi køber det vi skal bruge og i god økologisk kvalitet. Hvis du spiser en portion aftensmad i stedet for to, så er der jo faktisk rester til dagen efter. 


{Image Source: shopfixturesdirect.dk}

6) Varerne bliver pakket ud med det samme, når Martin kommer hjem. Tingene bliver hældt på glas, stillet på de rigtige steder i skabet osv. Vi ved lige præcis hvor tingene skal stå og kan nemt og hurtigt få pakket ud. 

Har du andre tips imod madspild og nem indkøbsrutine? Så skriv gerne en kommentar herunder. Tjek også brugmerespildmindre.dk for flere tips. 


fredag den 12. februar 2010

En lille fortælling fra verdens mindste bondegård

Mads fra Uldum i Jylland var lige flyttet ind i verdens mindste bondehus. Det var så sødt og bitte og lille. Mads havde mange ting - rigtig mange ting, så det lille hus blev hurtigt fyldt op til randen. Mads' glade (og store) hund Emma kunne også knapt være sig selv. Så greb Mads røret på sin ko-telefon og ringede til Dorthe og hendes roderier. Hendes oprydningstornado ryddede huset på et par dage. Et par enkelte ting blev indkøbt og så var der pludselig en balsal i det lille bondehus, samt en stor bunke til udsmidning på traileren.

FØR og EFTER billeder af Mads' søde bondehus

 
Soveværelset FØR


Soveværelset EFTER


Stuen FØR


Stuen EFTER (med søde Emma)



Stuen FØR (med søde Mads)


Stuen EFTER
(bemærk Mads' store passion for køer i puden og grimerne på væggen)

Alt er klaret med oprydning - kun et vitrineskab og et lille klædeskab blev indkøbt...
Har du også brug for hjælp til oprydning så se her