Viser opslag med etiketten indkøbsliste. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indkøbsliste. Vis alle opslag

søndag den 8. juli 2012

Nem indkøbsdag + mindre madspild

Sukker du hver gang du skal ud og købe ind?

Smider du alt for tit mad ud?

Efter vi har fået Purløget handler vi nu ind EN gang om ugen (Måske købes der lidt mælk eller friske grønsager sidst på ugen, men det er også det). Det har VIRKELIG reduceret vores madspild.

Ydermere er det nu mest Martin der handler ind, hvilket også betyder at der ikke kommer alt muligt ekstra ned i indkøbskurven. (Hmmm hvilket jo nok betyder at det var MIG, der købte alle de der lys, bøger og babytøj...) Han er hurtig og går direkte efter det der står på indkøbssedlen. WIN!

Her er 6 tips fra vores nemme indkøbsdag

1) Jeg tjekker ugens tilbudsaviser på min iPhone på app'en Tilbudsavis (mener også den findes til Android) Den er fantastisk fordi alle tilbudsaviserne er der (Undtagen Aldi's mener jeg), den fungere super godt, man kan vælge favoritter osv. Sig altid nej til trykte reklamer - hvis du ikke allerede er tilmeldt så gør det her


{Image Source: Itunes.apple.com}


2) Jeg tjekker opskrifter - krydstjekker med tilbud. Jeg bruger tit min Opskrifter.dk gratis app

{Image Source: Opskrifter.dk}

3) Jeg skriver en huskeseddel og en menu for ugen på samme tid. Det er som regel bare på en blok papir, da det er det manden bedst kan lide. Kender jeg forretningen han skal i, så sørger jeg for at skrive tingene i den rækkefølge de står i butikken (sådan nogenlunde i hvert fald). Sæt menuen sammen så der er et par dage med rester. Husk også at hvis du køber et helt hvidkål og kun skal bruge halvdelen til din ret så find en anden ret, hvor man også skal bruge hvidkål. 

{Image Source: mandejammer.blogspot.dk}

Vi sørger for at have en dag eller to vegetariske, så vi kan holde budgettet selvom vi spiser økologisk og nu har fået en ekstra mund at mætte.

4) Martin er hurtig og holder sig til indkøbssedlen. Derved er han hurtigt færdig og behøver ikke tage stilling til ting han ikke skal have. Så nu sparer vi penge ved at gøre det på denne måde. Selvom jeg tit gik og hyggede i supermarkederne tidligere, så savner jeg det faktisk ikke længere. 

5) Vi køber faktisk aldrig for meget. "Køb 3, betal for 2" er ikke et salgstrick vi falder for særlig tit. Vi køber det vi skal bruge og i god økologisk kvalitet. Hvis du spiser en portion aftensmad i stedet for to, så er der jo faktisk rester til dagen efter. 


{Image Source: shopfixturesdirect.dk}

6) Varerne bliver pakket ud med det samme, når Martin kommer hjem. Tingene bliver hældt på glas, stillet på de rigtige steder i skabet osv. Vi ved lige præcis hvor tingene skal stå og kan nemt og hurtigt få pakket ud. 

Har du andre tips imod madspild og nem indkøbsrutine? Så skriv gerne en kommentar herunder. Tjek også brugmerespildmindre.dk for flere tips. 


mandag den 22. november 2010

Ugens Ting - Indkøbsmagneter

Fandt lige disse seje indkøbsmagneter. Vildt fed idé!
Smæk dem op på køleskabet og tag et billede med din telefon 
inden du smutter i supermarkedet.


onsdag den 11. august 2010

Indkøbslister nu også til Android

Jeg skrev her den anden dag om min meget smarte applikation til min Iphone og siden er der en der har spurgt om jeg ikke også kender nogle smarte huskelister til Android telefoner.

Jeg har allieret mig med min kæreste, der har en HTC og har fundet et par stykker...

Upvise.com - Upvise Shopping List

Den virker til at kunne det meste og så er den gratis.


Så har jeg også fundet en der hedder OI Shopping List
Denne er også gratis og her er flere kommentarer fra danskere, der siger den er god men måske lidt avanceret.


Til slut vil jeg også lige fremhæve UNote - dette er dog ud over at være en shoppeliste også en generel notesbog, hvor du kan ligge billeder og deslige ind. Lyder meget smart - denne er selvfølgelig også gratis... :o)


Og så til sidst til alle dem, der hader Apple og kun er til Android - køb lige den her T-shirt! ;o)




Du kan købe den her

torsdag den 5. august 2010

Til dig, der elsker indkøbslister

Normalt skriver man sin huskeseddel derhjemme, og hvis man husker at få den med ned i butikken, så er den tit svær at overskue, da man jo sjældent har en hånd fri til at strege ud på listen, når man putter varerne i kurven. Kender I ikke det? Det gør jeg i hvert fald - som oftest ligger huskesedlen hjemme på bordet, når man står nede i butikken, ikke?

Jeg har fundet en lækker applikation på Iphone, der gør livet lettere for alle os, der er glade for indkøbslister (og Iphones....)

Den hedder simpelthen "Indkøbslisten"og kan købes lige her (og koster ikke mere end 6 kr)

Det, der gør denne app god er at
  • Den er på dansk
  • Den er meget brugervenlig
  • Man kan oprette flere indkøbslister på samme tid - hvilket er smart, hvis man skal købe forskellige ting i forskellige butikker på samme dag uden rod og uoverskuelighed
  • Når man først en gang har oprettet et ord, så husker den det og skriver man "m" så foreslår den med det samme mælk, majs, morgenmad eller hvad man nu ellers har tastet ind med "m". Derefter kan man også hvis man har lyst opdele varerne i katagorier
  • Man kan skrive antal på og pris, hvis man ved det - så ved man nemlig også cirka hvor mange penge der skal bruges på at handle ind den dag
  • Når man kommer ned i butikken, trykker man bare på "Gør dine indkøb" og vælger den indkøbsliste man nu en gang vil handle efter. Når du har puttet en vare i kurven, så trykker du bare på varen og den streger sig selv over og ligger sig i bunden af indkøbslisten. Dvs. at du kun har dine uafsluttede indkøb øverst, så du nemt kan overskue dem
  • Sidst men ikke mindst så glemmer du ikke indkøbslisten, da den jo ligger på din telefon...