mandag den 14. februar 2011

Genbruger du dine plastikposer?

Hvis ikke, så synes jeg du skulle gå i gang med det.
Mit hjerte banker for genbrug og bevaring af naturen, så jeg blev helt glad da jeg faldt over Anja Thyssens hjemmeside Greenstyle.dk.

Anjas hjerte er også på rette sted og på hjemmesiden sælger hun super smarte tasker og indkøbsnet, som kan bruges i stedet for plastiskposer. (samt mange andre lækre ting, som termokrus, drikkedunke, snackposer og lynlåsposer - alt sammen i super lækre farver!)

hjemmesidens faktaside læste jeg noget jeg ikke vidste før, nemlig at der er flere byer i verden, der nu har forbudt salg af plastikposer. Hvilket jeg synes er en genial idé!

Hvad skade er det lige plastikposer gør, tænker du måske...

Her får du lige et par facts fra Greenstyle.dk
  • Danskerne bruger ca. 460 mio. plastbæreposer om året. Det svarer til ca. 85 poser pr. dansker pr. år eller godt 9.000 tons plast.
  • En plastikbærepose bruges gennemsnitlig i 20 minutter, hvorefter den bliver smidt ud.
  • Ifølge The Wall Street Journal bliver der forbrugt 100 milliarder plastikbæreposer årligt i USA. Det kræver ca. 12 millioner tønder olie at fremstille den mængde plastikbæreposer. Kun 1-2 % af disse plastikbæreposer bliver genbrugt.
  • Det tager op mod 1000 år for en plasticbærepose at blive nedbrudt i naturen. Plastik nedbrydes ikke biologisk, i stedet opløses de i giftige småstykker, som forurener jorden og grundvandet, og gør skade på vores dyreliv.
  • En ø af affald på størrelse med Texas, også kaldet Affalds-pletten, bevæger sig rundt i Stillehavet og dag for dag samler den mere menneskeligt affald til sig. Øen vil blive ved med at vokse i takt med vores afhængighed af plastik. Havstrømmen sørger for, at affaldsmassen suger stadig mere affald til sig, og gør en oprydning nærmest umulig. Den flydende affalds– ø i Stillehavet vurderes at bestå af 80 procent plastik med en totalvægt på mellem 1 og 15 mio. tons og en dybde på 30 til 60 meter. Affaldspletten, eller plastiksuppen, som den også kaldes, indeholder alt fra plastikposer, plastikflasker, flamingo, plastiksprøjter til trafikkegler, lightere, bolde, tandbørster, shampooflasker, plastiklegetøj, fiskeliner og meget mere, viser en række undersøgelser.
  • Op mod 1 million fugle dør hvert år som følge af plastikforgiftning. Andre fugle dør fordi de bliver viklet ind i plastik og derfor drukner eller kan ikke flyve.
  • Den procentvis største dødelighed blandt sæler skyldes kvælning forårsaget af plasticposer der flyder i havet.
Hvad kan JEG gøre, tænker du måske så...

4 nemme tips, du kan gøre allerede i dag!

  • Lad være med at købe plastikposer. Brug et net, når du handler ind. Hav det liggende i bilen, eller i din taske.
  • Husk at du ikke kun bruger plastikposer, når du handler ind i supermarkeder. Sig "nej tak" til posen du får i H&M, på apoteket og hos grønthandleren.
  • Opfordre andre til at tænke over deres plastikpose forbrug. Giv et lækker indkøbsnet til din veninde, næste gang du skal bruge en værtindegave.  
  • Stemme på de politikere, der mener en udfasning af plastikposer er vejen frem...
Og skynd dig så lige ind på Greenstyle og find et lækker indkøbsnet!

Min favorit er den zebrastribede til der kommer enten en leopardstribet eller cupcakenettet kommer i voksenstørrelse... ;o)


3 kommentarer:

  1. Jeg er SÅ enig!
    Jeg har også tidligere lavet et indlæg om netop dette emne: http://ubams.blogspot.com/search/label/Envirosax
    Nu har jeg 3 stk og bliver lige glad hver gang jeg folder dem ud af tasken!

    SvarSlet
  2. Den schweiziske supermarkedkæde Migros har forbudt plastikposer ... også i deres have-plante afdeling ... hvilket jeg erfarede sidste gang med vådt muld i hele bilen :-) Har selv købt en meget smart folde-ud-indkøbs-pose lavet af brugte plastikposer til drikke vand i Accra, Ghana. Den er jeg mægtig glad for!

    SvarSlet
  3. Ja nogle gange er Swejtz bagud, men så udmærker de sig så på andre punkter... ;o)

    Dejligt du er enig Ursula :o) Så dejligt med dem der bare ikke fylder noget...

    SvarSlet