Viser opslag med etiketten gæsteindlæg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gæsteindlæg. Vis alle opslag

tirsdag den 24. maj 2011

Læsernes egne tips - Super(skurk) kreaidé!

Har fået en mail med et super tip til kreaopbevaring fra Superskurks Maja, som jeg lige vil bringe her på bloggen.




Nr. 1:

1) Allerførst er du nødt til at spise en rulle Pringles chips. Gem både røret og låget.
2) Vask og rengør røret og find noget papir du synes om. Mål ud, hvor meget du skal bruge, klip eller skær det til og lim det fast på røret med lim.
3) Skær nogle riller i låget og træk dine bånd igennem hullerne. Resten af båndet er nu gemt i røret.




Nr. 2:

1) Find og vask et syltetøjsglas eller lignende.
2) Klip et stykke elastik og bind det rundt om glasset.
3) Dine bånd ligger du i glasset og trækker en ende under elastikken. På denne måde kan du se, hvor meget du har tilbage af de enkelte bånd.




{Image Source: Superskurk}

Sådan er festlig opbevaringsløsning er da lige til at blive glad i låget over... :o)


Har du selv et tip, der vedrører oprydning eller opbevaring, så send mig en mail på info@dorthesroderier.dk, gerne med billeder. Glæder mig til at høre om dine tips og tricks.

onsdag den 13. april 2011

Mit sidste gæsteinlæg hos Bungalow 5

Jeg har bare været så glad for at Bungalow 5 spurgte mig om jeg ville skrive gæsteindlæg til deres Forårskur 2011.

Her kan du se mit sidste indlæg der handler om oprydning på kontoret.

mandag den 4. april 2011

mandag den 21. marts 2011

Forårskuren 2011 - Gæsteindlæg

Jeg har helt glemt at prale!

Jeg er simpelthent så glad for, at Bungalow 5 har spurgt mig om, jeg vil skrive gæsteindlæg til Forårskuren 2011.

Jeg synes, det er sådan en faktastisk idé med sådan en forårskur. Og ja, nogle er det bare nemmere at få det gjort, hvis man ved, der også er andre, der har gang i det samme... ;o)

Så på med forklædet og frem med de sorte sække, og hop over og vær med på Forårskuren 2011 hos Bungalow 5. 

Jeg har indtil nu skrevet om

Rod i entréen og Rod i køkkenet.

I denne uge tager de fat på stuen!

torsdag den 10. februar 2011

Gæsteindlæg fra Live with what you love med fantastisk tips til walk in closet!

Jubii eksterne super tips er jeg altid glad for her på bloggen og i dag har jeg lokket Laura fra Live with what you love bloggen til at vise sit walk in klædeskab frem - og lad mig sige med det samme - det er super lækkert!

Take it away!

Da Dorthe spurgte mig, om jeg havde et opbevarings tip, så var jeg ikke i tvivl - jeg skulle naturligvis fortælle dig om mit walk-in closet. Det er helt klart trumfen i min lejlighed.



Faktisk har mit walk-in closet engang været en klassisk fordelingsgang, men for at gøre badeværelset lidt større er en del af gangen inddraget til badeværelset, og gangen er dermed blevet lukket til i den ene ende. På den måde er der opstået et smalt langt rum.


Jeg har så købt to vandrør i Silvan, hængt dem op med vejer, og her hænger mit tøj overskueligt og i farveorden.
 

Langs gulvet står der 10 gasbeton "kasser" (dem som man kan bruge til at bygge soklen til et hus med), og når man sætter dem på højkant ved siden af hinanden, så får du en rå skohylde.


Bagerst i rummet har jeg hængt opbevaringsposer fra Ikea og en lille kommode, så der også er hylder til t-shirts, striktrøjer, jeans, håndklæder og sengetøj. Der er også indbygget en hylde i det der en gang var en dør, og her har jeg mine hatte, tasker og min elskede lingeriæske, som jeg har skrevet om her.

Jeg er meget glad for mit walk-in closet, og det er vist enhver piges drøm, at have så meget plads til tøj, sko og tasker. Men nu flytter jeg snart, og jeg kommer helt klart til at savne mit walk-in-closet.

Hvis du vil vide, hvordan du får mere elsket tøj ind i dit klædeskab, så kan du med rette smutte forbi Lauras blog og læse det gæsteindlæg jeg har skrevet der... :o)