Viser opslag med etiketten køkken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten køkken. Vis alle opslag

onsdag den 13. februar 2013

Forskellige forventninger

Jeg kom op og diskutere med min kæreste i går aftes om det der med oprydning. Min kæreste elsker ikke just oprydning så meget som jeg og vi diskuterede så lidt frem og tilbage om det... Det er selvfølgelig et emne der kommer meget på bane herhjemme, som det jo nok er i de fleste små hjem.

Martin ryddede af bordet undtagen glas og så blev bordet heller ikke lige tørret over. Det drev mig til kanten af vanvid...


{Image Source: DorthesRoderier.dk}


Vi fik så snakket lidt om det og vi fandt ud af at det handler om, at vi har forskellige forventninger til hinanden og os selv.

For mig, er det bedst at ALT bliver taget af bordet OG at bordet bliver tørret af -
FOR SÅ KAN MAN LIGESOM STREGE BORDET AF TJEKLISTEN!
Så mangler vi ikke mere der - finito - færdig - BOM.

Kender du det? Er du også sådan?

Martin - on the other hand - synes jo han havde ryddet en masse op - han havde sågar ryddet gulvet op for legesager undtagen den lille musik-hund der havde sneget sig ind under kommoden.

Men jeg ser intet andet end at glassene står på bordet og at det ikke er tørret af (og den skide musik-hund under kommoden).

Så her blev vi enige om at jeg skulle blive bedre til at se de ting han gør og ikke kun det han ikke gør, og han skulle blive bedre til at tage hele oprydningen og ikke kun det halve. 


Skal du også være bedre til at se det din partner/mand/kæreste/kollega gør 
og ikke kun det de ikke gør?

onsdag den 8. august 2012

Børnesikring af hjemmet - TIP #2

Efter vi havde fået hængt al elektronik op under loftet INDEN Carl kunne kravle,
gik vi videre med børnesikringen ude i køkkenet.

Vi vil rigtig gerne have at Carl er med i køkkenet. Han er med til at bage brød, han kigger med, når der laves aftensmad og han elsker at have fingrene i rugbrødsdejen - bogstavligt talt...

{Image Source: DorthesRoderier.dk}


Men køkkenet kan være farligt for sådan en lille pode. Så her er det meget vigtigt at børnesikre. Alt der kan være farligt for barnet skal lukkes af (knive, rengøringsmidler, glasflasker osv.). Så man skal næsten altid have omrokeret lidt i køkkenet. Der ligger også tit ting i ens skuffer, som heller ikke er gode for små børn, men som man måske ikke lige tænker er farlige, fx elastikker, frugtfarve, service osv.

Ikea har nogle rigtig gode skabs- og skuffespærre PATRULL til 25 kr for 5 stk. (Med mindre man er Ikea Family medlem så koster de kun 15 kr)

{Image Source: Ikea.com}


Selvom vi ikke har så meget plads i vores køkken, så har vi alligevel prioriteret at Carl får sin egen skuffe. Så den nederste skuffe, der er nem at komme til, er Carls. Den er fyldt med grydeskeer, bageforme og andre dimser, han bruger til at bage med...

Men hvordan gør man så med skuffespærrerne? 
Han kan jo stadig klemme de små fingre... 

Børnesikringstip #2

I barnets skuffe sættes skuffespærren omvendt, så skuffen ikke kan lukke. Så lige meget hvor meget barnet kører ud og ind med skuffen, så klemmer han aldrig fingrene.
Bonus: Har barnet sin egen skuffe, så er de andre skuffer ikke så spændende... :o)

{Image Source: DorthesRoderier.dk}

tirsdag den 17. juli 2012

Er du på Pinterest? Hvis ikke så kom og LEG MED!

Som nogen måske har opdaget så er jeg rigtig meget på Pinterest. Jeg synes det er en fantastisk legeplads og da jeg selv er en meget visuel person, er denne side helt perfekt for mig.

Jeg kan kun anbefale dig at hoppe med på legen, hvis du har trang til at finde gode tips og tricks til alt fra krea, over oprydning og rengøring + selvfølgelig alt det sjove, de søde dyr osv. (Fik jeg nævnt at det mest er damer der pinner? ;o)

Jeg pinner selvfølgelig rigtig meget om oprydning og opbevaring, så derfor har jeg nu opdelt mine boards i forskellige oprydningsboards, så nu kan du lynhurtigt finde en masse tips til fx dit badeværelsedit køkken eller kun til børn, ved at gå ind på det bestemte board.

Så hvis du før kun fulgte mit Organizing board, så skal du nu lige følge de andre også... 

Se mere her!



Jeg pinner dog også alt muligt andet, så hvis du vil lære mig lidt bedre og kende, er det også super nemt her, for man kan jo også pinne sin stil, sine beauty tips og alt mulig andet

Har også næsten jubilærum i dag! Har i hvert fald pinnet 1000 pins nu!
Wow det går stærkt... ;o)

søndag den 8. juli 2012

Nem indkøbsdag + mindre madspild

Sukker du hver gang du skal ud og købe ind?

Smider du alt for tit mad ud?

Efter vi har fået Purløget handler vi nu ind EN gang om ugen (Måske købes der lidt mælk eller friske grønsager sidst på ugen, men det er også det). Det har VIRKELIG reduceret vores madspild.

Ydermere er det nu mest Martin der handler ind, hvilket også betyder at der ikke kommer alt muligt ekstra ned i indkøbskurven. (Hmmm hvilket jo nok betyder at det var MIG, der købte alle de der lys, bøger og babytøj...) Han er hurtig og går direkte efter det der står på indkøbssedlen. WIN!

Her er 6 tips fra vores nemme indkøbsdag

1) Jeg tjekker ugens tilbudsaviser på min iPhone på app'en Tilbudsavis (mener også den findes til Android) Den er fantastisk fordi alle tilbudsaviserne er der (Undtagen Aldi's mener jeg), den fungere super godt, man kan vælge favoritter osv. Sig altid nej til trykte reklamer - hvis du ikke allerede er tilmeldt så gør det her


{Image Source: Itunes.apple.com}


2) Jeg tjekker opskrifter - krydstjekker med tilbud. Jeg bruger tit min Opskrifter.dk gratis app

{Image Source: Opskrifter.dk}

3) Jeg skriver en huskeseddel og en menu for ugen på samme tid. Det er som regel bare på en blok papir, da det er det manden bedst kan lide. Kender jeg forretningen han skal i, så sørger jeg for at skrive tingene i den rækkefølge de står i butikken (sådan nogenlunde i hvert fald). Sæt menuen sammen så der er et par dage med rester. Husk også at hvis du køber et helt hvidkål og kun skal bruge halvdelen til din ret så find en anden ret, hvor man også skal bruge hvidkål. 

{Image Source: mandejammer.blogspot.dk}

Vi sørger for at have en dag eller to vegetariske, så vi kan holde budgettet selvom vi spiser økologisk og nu har fået en ekstra mund at mætte.

4) Martin er hurtig og holder sig til indkøbssedlen. Derved er han hurtigt færdig og behøver ikke tage stilling til ting han ikke skal have. Så nu sparer vi penge ved at gøre det på denne måde. Selvom jeg tit gik og hyggede i supermarkederne tidligere, så savner jeg det faktisk ikke længere. 

5) Vi køber faktisk aldrig for meget. "Køb 3, betal for 2" er ikke et salgstrick vi falder for særlig tit. Vi køber det vi skal bruge og i god økologisk kvalitet. Hvis du spiser en portion aftensmad i stedet for to, så er der jo faktisk rester til dagen efter. 


{Image Source: shopfixturesdirect.dk}

6) Varerne bliver pakket ud med det samme, når Martin kommer hjem. Tingene bliver hældt på glas, stillet på de rigtige steder i skabet osv. Vi ved lige præcis hvor tingene skal stå og kan nemt og hurtigt få pakket ud. 

Har du andre tips imod madspild og nem indkøbsrutine? Så skriv gerne en kommentar herunder. Tjek også brugmerespildmindre.dk for flere tips. 


mandag den 18. juni 2012

Nyheder fra Howkapow

Howkapow er en rigtig lækker webshop fra England

{Image Source: Howkapow.com}


De har virkelig lækre ting som fx dette retro jar set til 36,50 pund (faktisk er det en hel serie i dette fantastiske mønster)

{Image Source: Howkapow.com}

Eller hvad med dette seje viskestykke "My kitchen is for dancing" til 10,95 pund

Dog ønsker jeg mig mest denne mælkekande - dem vi har er meget små og vi mangler en der er større... 
Denne ser perfekt ud og har skønne farver. Pris 14,50 pund

{Image Source: Howkapow.com}

Tjek også resten af denne serie ud - fantastiske farver

{Image Source: Howkapow.com}

Designed by Anouk Jansen


Men det slutter ikke her - Howkapow har også en fantastisk Pinterest side - fyldt med dejlige farver og sjove billeder - Følg dem her


{Image Source: pinterest.com/howkapow}

søndag den 10. juni 2012

Tisvildeleje Loppemarked

Jeg er som nævnt i Tisvildeleje for at skrive lidt uden barn...
(Dælme dejligt, men pyhh jeg savner ham meget)

Her er vildt dejligt og selvom jeg kom her for at skrive, så sneg der sig da lige et bette loppemarked ind i min plan... ;o)

Der er loppemarked på Birkepladsen (Lige ved stationen) hver lørdag fra den 2. juni til den 25. august kl 8-14.

Det er et rigtig hyggeligt lille loppemarked og selvom der var en del kræmmere, var der også en del private, der for det meste solgte børneting og dametøj. Priserne var rimelige - fx fandt jeg et flot originalt Junghans ur til 200 kr og B&G tallerkener "Mælkevejen" til 30 kr stk.


Som nævnt var der mange ting til børnene - især meget mærkevaretøj til gode priser


Jeg fik selvfølgelig kun købt ting til knægten....

Dog blev det ikke til mere ned 90 kr... :o)

Så er du på disse kanter, så smut forbi Tisvildelejes loppemarked og gør et kup!

Og husk nu at kigge i de små kasser under bordene - det kan betale sig!


onsdag den 30. marts 2011

De smukkeste køkkenopbevaringsbokse nogensinde

Ihh dem her ville jeg gerne have!! Rigtig fifties style... <3

Hvor dælen mon man kan få fingrene i sådan nogle henne?

mandag den 28. marts 2011

Lopperier - weekendens fund

Nåede med nød og næppe i Bella Centret til deres store loppemarked i går.

Fik da lige et par ting med hjem... :o)

80'er retro frugttrådkurv til 5 kr

Super fed taske som jeg vil bruge til computertaske, mørkeblå - 20 kr

Dette fint stålskilt sidder under håndtaget på tasken...

Chiffon og B&O øloplukker til 20 kr. 

Så alt i alt en god loppedag. Selvom jeg synes det er lidt frækt af stadeholderne begynder at lukke ned over en time før centret lukker... 

Men så var der også lige tid til hygge og årets første is på Islands Brygge med manden ved min side... <3

Næste loppedag må blive den 16. april for her starter Frederiksberg Loppemarked som er et af mine yndlings, samtidig med at der er Antik & Lopper i Tap1. Det må også lige prøves... :o)

Håber du havde en lækker søndag!

torsdag den 24. marts 2011

Ugens Ting - Sejt køkkenudstyr

Hold da op, hvor er dette køkkengrej bare lækkert!




{Image Source: AWAA}

mandag den 21. marts 2011

Forårskuren 2011 - Gæsteindlæg

Jeg har helt glemt at prale!

Jeg er simpelthent så glad for, at Bungalow 5 har spurgt mig om, jeg vil skrive gæsteindlæg til Forårskuren 2011.

Jeg synes, det er sådan en faktastisk idé med sådan en forårskur. Og ja, nogle er det bare nemmere at få det gjort, hvis man ved, der også er andre, der har gang i det samme... ;o)

Så på med forklædet og frem med de sorte sække, og hop over og vær med på Forårskuren 2011 hos Bungalow 5. 

Jeg har indtil nu skrevet om

Rod i entréen og Rod i køkkenet.

I denne uge tager de fat på stuen!

onsdag den 16. marts 2011

Inspiration - Tiden går...

Må simpelthen bare lige vise disse smukke ure! Brug dem i dit køkken eller på børneværelset...

460 kr

285 kr

427 kr

460 kr

De kan alle købes i denne fine Etzy shop, hvor du også finder andre rigtig søde ting - især til børn...

mandag den 7. marts 2011

Sej idé til hurtig rengøring på kontoret

Faldt lige over dette tip til hurtigt at gøre din computerskærm ren.

Brug et kaffefilter!

{Image Source: Unplgged}

De skulle være gode til at fange al støvet, så du kan se al du laver på skærmen.

Jeg har ikke selv prøvet det, men det skal da klart prøves...

onsdag den 2. marts 2011

HOLD DA OP EN DAG! :o)

Glædelige nyheder...!

Det har været en begivenhedsrig dag som startede ud med at Anders fra Avisen.dk interviewede mig om, hvorfor jeg tror folk roder på deres arbejdsplads og om HVEM det er der roder... ;o)

Du kan læse artiklen her

Så ringede P4's Peter Gulløv og ville også snakke lidt om det med rod på arbejdspladsen. P4's lyttere er ikke specielt glade for kollegaer der sviner og ikke stiller deres kaffekopper i opvaskemaskinen. Her fortalte jeg lidt om at folk bare har en lidt anden mentalitet, når de er på arbejde. Måske tager de hele slæbet derhjemme og gider derfor ikke også rydde op, når de er på arbejde.

Jeg kan ikke lige finde ud af om man kan høre programmet igen, men hvis man kan er der jo nok her

Og dælme om det ikke også er i dag min nye brevkasse lanceres!

Har du et spørgsmål til oprydningseksperten, så hop ind på Kvindeuniverset.dk og send en mail (gerne med billede)

Hop hen til brevkassen her

torsdag den 17. februar 2011

Smuk tanke om mad

Fandt lige denne - og tænkte på hvilken smuk tanke det er.



tirsdag den 8. februar 2011

Indretning - The kande style

Se lige denne fine the kande lampe

Sikke et smukt lys den giver

Hæng flere sammen og skab et smukt udtryk

{Image Source: Anthropologie}

Fandt også lige disse smukke glas the kander



{Image Source: Mariage Freres}

Er man ikke til the, så faldt jeg også lige over denne fine kaffe-maskine - set på Etzy.com

onsdag den 19. januar 2011

Online - Børnesager til voksne...

Du kender vel den spanske tøjgigant Zara, men kender du deres Home afdeling? Det er lidt pænt og spansk det hele, men hvis du forvilder dig ind i børneafdelingen, kan du finde sjove og fine sager.











Det er bare sjovere at være barn!

{Image Source: ZaraHome.com}


mandag den 17. januar 2011

Morgen vs. Nat - Tips til B-menneskerne!

Jeg faldt over dette indlæg den anden dag og noterede mig meget ved overskriften
"Why and how to become a morning person"
Desværre er indlægget ikke særlig godt, da lovningen i overskriften ikke bliver opfyldt.
MEN det fik mig alligevel til at tænke på det med at være morgen eller nat menneske.
Jeg har nemlig altid været morgen menneske, men her over de sidste par år, er jeg blevet mere og mere nat. Jeg vil dog stadig sige, at jeg er A-menneske, men jeg er ikke længere KUN A - nærmere en AB'er. (hvis man da kan være det...)

Men her i mit skift har jeg kunnet mærke, hvor meget det gør, at jeg er klar til morgenen, når jeg kommer for sent op og skal styrte rundt.

Derfor vil jeg lige give 5 tips med på vejen til alle jer B-mennesker, der gerne vil have mere ud af morgenen. 

  • Læg dit tøj frem om aftenen. Ja, det er en velkendt klassiker, men det er også fordi den virker. Hæng fx. en knage bag døren og fyld derefter op med næste dags outfit. Også gerne bælte, tørklæde, halskæde m.m.
  • Stil din morgenmad klar. Laver du smoothies om morgenen, så læg frugterne klar ved siden af skærebrættet og blenderen. Spiser du cornflakes, så lav en kurv med cornflakes, sukker, nødder, rosiner (eller hvad du nu putter på...) klar, så den kan stå på bordet, når du står op. Det er jo desværre tit morgenmaden der ryger i svinget, når man har travlt. 
  • Læg vasketøjet i vaskemaskinen. Læg tøjet i vaskemaskinen og fyld sæbe på, så det eneste du skal gøre om morgenen er at trykke på Start. Så er du fri for at høre på vaskemaskinens larm, når du kommer hjem og tøjet er lige til at hænge op. 
  • Fyld opvaskemaskinen. Det samme kan gøre sig gældende med opvaskemaskinen. Sæt den enten i gang, så den kan køre om natten eller gør klar, så du kan trykke på start som noget af det første om morgenen. 
  • Stil ting klar ved døren. Har du vigtige ting du bare SKAL have med på arbejde, så stil dem klar ved døren, så du ikke skal rende rundt om morgenen og huske på noget. 
Så i stedet for at ligge på sofa'neren eller surfe på nettet den halv nat, så få gjort din morgen bedre allerede om aftenen/natten. 

fredag den 31. december 2010

Inspiration - Revamp dit køkken!


Har dit køkken brug for en opfriskning, men efter en hård julemåned er der måske ikke lige penge nok til et helt nyt et af slagsen?

Så vil jeg råde dig til at kigge hos Glos Creative Coverings
De sælger (en slags) stickers man kan sætte på sine skabslåger og (næsten) gøre dem så gode som nye...

Bare se disse smukke eksempler

Kork køkken - hvor sejt er det lige???? 
CORK

PEKKA

SACRED BAMBOO

Påfugle-lyserødt bryggers - Lyserød er for cool i et bryggers - 
det ved alle! PINK PEACOCK

FLEUR DE LIS

KIMONA

 
CHRYSANTHAPATTERN

LACE

Hvad med et smukt fuglemønstret køleskab? 
PAPER BIRDS

FERNS

Man kan selvfølgelig også få ensfarvede fronter - men derfor kan man jo godt lege med forskellige nuancer alligevel, ikke?

{Image Source: GLOS Creative Coverings}

Desværre er firmaet her amerikansk og det koster jo at sende over atlanten... Så tænkte om der var nogen der kender til danske eller europæiske firmaer, der har samme koncept?