Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag

onsdag den 2. februar 2011

Hvad har Fight Club med oprydning at gøre?

Måske ikke så meget, tænker du, men jeg så filmen (igen, igen) her den anden dag og kom til at tænke på, hvad den film egentlig betyder for mig.

Jeg elsker, at der for en gangs skyld er en amerikansk film, der tager forbruger kulturen op og gør op med brug og smid væk idéen.

Når jeg har set filmen har jeg mest af alt lyst til at smide mine ting ud af vinduet, sige mit job op og tage det første og bedste fly til Thailand.

Jeg føler mig normalt ikke bundet af mine ting, men man vil jo helst ikke være foruden dem alligevel...

Så jeg vil opfordre dig til at tænke over, hvilke ting du har, hvorfor du har brug for dem og hvad du ville gøre, hvis nu alle verdens banker sprang i luften... 

Yndligscitat fra filmen:
"I'd flip through catalogues and wonder what kind of dining set would define me as a person"

fredag den 18. juni 2010

Uhh nye film...

Man kan som jeg tidligere har skrevet om gratis streame film fra bibliotekernes hjemmeside Filmstriben.dk.
Jeg kan jo kun anbefale at streame film, så man for det første ikke skal bruge penge på at låne/købe film, men heller ikke har fyldt huset op med dvd-kassetter...

Filmstriben har lige offentliggjort de nyeste film, der er lagt op.
Her er lagt op til et marathon med både The Wrestler, Sunshine Cleaning og Elephant.

Se resten af filmene her



 

torsdag den 20. maj 2010

Mere gratis film!

Bibliotekerne har endnu et fantastisk tilbud! Her er der ingen ridsede dvd'er og man skal ikke aflevere til en bestemt tid. 
Filmstriben.dk hedder siden, hvor du gratis kan streame film direkte fra nettet. Du skal bare vælge "Lån film fra bibliotektet". Her er både nye film, gamle film børnefilm og masser af dokumentarfilm.

Det eneste du skal bruge er et kabel der går fra computeren og til TV'et. Se krav til PC og TV her.
Og så lige et gyldigt lånekort... ;o)

tirsdag den 18. maj 2010

Gratis film!

Hvis du slet ikke gider det med DVD'er, så har bibliotekerne et godt udvalg af film (i hvert fald i København). Det er ikke de nyeste blockbustere, men hvad med at prøve noget nyt og se en gammel film? Jeg kan anbefale film som "Some like it hot" med Marilyn Monroe eller "Pillow Talk" med Doris Day. Om ikke andet så for at se de lækre kostumer og smukke kurvede damer.... ;o) Dog skal man påregne at folk ikke passer på bibliotekets dvd'er, som de passer på deres egne, så der kan forekomme ridser... Desværre...

Pillow Talk
 
Some like it hot

mandag den 10. maj 2010

Heeeeere's Johnny!!

Jeg elsker film - man skulle ikke umiddelbart tro det, da jeg umådelig tit falder i søvn til dem. Men det er dog ikke filmenes skyld - det er udelukkende vores sofas skyld! Fyy dumme sofa...

Men, for Sørensen da, hvor har vi mange film. Omkring 300 stykker. Før fyldte de det halve af vores stue. Nu fylder de det her:


Det er nok et af de bedste køb, vi har gjort os og vi har stadig plads til ca. 100 nye film! Vi har fundet disse i Føtex til 100 kr stykket.

Alle filmene er pakket ud af dvd-æskerne og lagt i lommer. Æskerne er så smidt i ud. De fyldte nærmest en halv container...


Vi har lavet en liste, som vi har alfabetiseret, så det er super let at finde sine film. Vi har også lige tilføjet genrerne (som det lige kan anes i højre side). Dermed kan man let overskue komedierne, når man er i det sjove hjørne.
Så der er ikke længere problemer med at finde Mister Depp, når lysten kommer over en (og det gør den rimelig tit, synes jeg!)