tirsdag den 16. marts 2010

Indretning i chatollet

Vil lige vise billederne af min indretning af mit nye super fantastisk fine chatol.


Det smarte ved chatollet er at det kan trækkes ud og bruges som bord. Der er en masse fine små rum og skuffer i toppen. Jeg har ikke helt besluttet mig endnu mht. de små rum, men lige nu er der ubrugte postkort i det ene lille rum, indbakke i det lange flade rum og rod (!) i de sidste to rum. Inde bagved titter et lille minipassion board frem.

Whups - man kan så let som ingenting slå bordpladen op og frem kommer det fineste afrundede spejl og plads til AL make-uppen! Fantastisk... Dejligt at have ens make-up fremme, så man kan se det hele. Før havde jeg nemlig det, jeg ikke brugte så tit, gemt lidt væk, og ja, jeg fik aldrig brugt det. Nu er det lige foran næsen og lige til at bruge. I bunden af de små indstik er der en lidt sær lilla farve. Jeg overvejer at finde noget lækkert tapet, som jeg kan sætte i bunden. Måske noget i den her retning?


Mine smykker er nu opbevaret i de tre små skuffer øverst. Her er de fordelt i mine gamle glasskåle, jeg har fra min oldemor. Jeg har delt dem op i ringe, store øreringe, små øreringe, armbånd, rå halskæder, fine halskæder, brocher og i det lille cremefarvet smykkeskrin har jeg stadig mit guld... :o)


I den øverste skuffe har jeg hårgejl og ting som deodorant, vatpinde, creme og lignende. Jeg skal til alle skufferne have fundet flere æsker eller lignende jeg kan inddele skufferne ind i. Lige nu er det lidt rodet.


I den anden af de store skuffer har jeg alle mine hår-ting, samt mine store perlekæder. Det er igen virkelig rart at have alt samlet på et sted, samtidig med at det hele bare er blevet så overskueligt. (Selvom det måske ikke lige ser sådan ud på billedet?! :o)) Hvilket fantastisk syn der møder en hver dag - kan man se jeg er vild med pink og rød?

I min hår-tings-skuffe har jeg også valgt at lægge min bog om, hvordan man sætter håret i fede 50'er frisurer. Den stod før i reolen og gad jeg gå ind efter den, når jeg sad og skulle sætte hår? Nej - så nu er den lige ved hånden. Jeg vil faktisk gerne lige reklamere for den - for den er helt fantastisk... Den er fuldstændig udførlig og med step-by-step billeder. Du kan købe den her


Jeg bliver bare helt glad ved at sidde og skrive om mit fine møbel - jeg kan bare mærke jeg kommer til at blive så glad for det! Vil du også have det sådan? Så husk på at omgive dig med møbler du er vild med!

11 kommentarer:

  1. Uuuh, sådan vil jeg også indrette i mit chartol, når det vender ikke agerer gelænder længere :)

    Jeg viser det i et senere indlæg.

    Klem fra
    mette

    SvarSlet
  2. Sikke et fund! Det er fuldt lovligt at få gaver før sin fødselsdag, når man finder noget så brugbart og skønt som det.
    Jeg er lidt misundelig. :)
    Venlig hilsen Cille

    SvarSlet
  3. hold da helt op for en bog - den er røget på min ønskeliste=)

    SvarSlet
  4. Fedt Mette - Glæder jeg mig til at se! :o)

    Ja det synes jeg også Cille - man må godt når man finder sådan noget her... ;o) Dejligt at møde dig den anden dag!

    Henriette - den er så fantastisk den bog! Det er beskrevet helt ned i de mindste detaljer, hvordan man laver pin curls og opsætninger. Alle pengene værd! ;o)

    SvarSlet
  5. Wow hvor ser det fedt ud Dorthe! På forhånd tillykke med fødselsdagen :-)

    Jeg er imponeret over hvordan der ser ud til at være helt vildt meget plads i jeres lejlighed, selvom jeg menes at huske at den ikke er sååå stor igen? Hvordan gør du?

    SvarSlet
  6. Tak tak tak Julie! :o) Jeg tror det er en kombination af oprydning til ære for fotografen (mig selv) og et godt kamera... he he! Tror også bare vi er gode til at få ting ud, hvis vi ikke bruger dem. Jo færre ting man har jo mindre kan man vel også rode... :o)

    SvarSlet
  7. Fedt chatol, enhver kvindes drøm, med så meget plads....

    SvarSlet
  8. Er såååå misundelig på det chatol.. Jeg er gået i vild jagt på at få fingre i sådan en sag selv.. :)

    SvarSlet
  9. Kære Maiken, der er da et til salg lige her! http://www.facebook.com/?sk=messages#!/photo.php?pid=31246288&id=1174532161

    Håber ikke det er solgt... :o)

    SvarSlet
  10. Åhhh hvor vildt :D .. Men, det står i Roskilde.. Øv, det er langt fra Herning.. Og jeg må vel osse hellere være fornuftig og vente et halvt års tid til jeg kommer i ny lejlighed, med noget mere plads.. (Ej, skal jeg være helt ærlig så snupper jeg det hvis jeg falder over et her i nærheden.. Tror jeg.. hehe)

    SvarSlet
  11. Aj det var da ærgerligt! Men håber du finder et, for det er guld værd i hvert fald!! ;o)

    SvarSlet