søndag den 28. februar 2010

Mit nye kontor! (midt i stuen)

Dagen i dag har gået med at få nusset om min nye kontorplads i stuen. Det kan godt være den ikke er helt lige så flot som de billeder jeg postede her den anden dag, men damn jeg er glad for det. Det er lyst og lækkert og jeg elsker mit nye (gratis!) bord.


Sådan ser det ud. Bliver helt glad når jeg kigger på billedet. For i virkeligheden står jeg bag vores spisebord og tager billedet og det er kun med nød og næppe, man ikke kan se det på billedet (vi bor som sagt på 56 kvadratmeter) Men på billedet ligner det jo en million... ;o)

 

Så fandt vi også endelig en plads til vores smukke 2nd hand lamper fra 50'erne, vi købte i Berlin i efteråret. De passer perfekt i vindueskarmen, da de ikke er så høje, men giver et godt lys. 

 

Jeg er især glad for at bordet er gammelt og har smukke revner og ridser.

 

Og se lige disse smukke ben med hjul på alle 4 ben. Fantastisk!

Jeg har tænkt på at jeg gerne ville male benene, men måske bliver det først senere...
Inspirationen er her i hvert fald:



Vores sofabord har lidt af den farve, så det kunne se super frækt ud at få lidt farve på.

Nå nu vil jeg tage ind og høre noget musik med denne dejlige dame... Hav en god søndag aften!



Give Away vindere!

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg er evig beæret over så mange, der har besluttet at følge min blog. Jeg var lidt panikken i starten og tænkte at der aldrig var nogen der ville gide at læse om oprydning. Men puha der fik jeg da overhovedet ikke ret! Heldigvis ;o)

Jeg har nu blogget i 2 måneder og jeg elsker det! Jeg elsker jeres kommentarer og jeg elsker, at I gider læse om det jeg bedst kan lide at skrive om...

Så mange mange tusind tak!

Men nu til vinderne!!!

Ja du husker rigtigt der var jo to vindere.


Så mange havde tilmeldt sig! Hele 82 kommentarer og endnu flere lodder. 
(Puhh blev godt nok helt træt af at skrive lodder og folde dem...;o))


Hele 2 vindere befandt der sig i min fine orange Palet skål

Vinderne er Lien Østergaard og Kamma & Ko.

Skriv jeres e-mail adresser til mig og jeg vil fluks sende jer jeres præmier!

PS. Note to self - sæt IKKE udtrækningen af en give away dagen efter en stor fødselsdagsfest!

fredag den 26. februar 2010

Inspiration til kontor

Fandt lige denne fede side, hvor disse billeder af cool kontorer var på...

Wow hvem der havde et hjemmekontor som disse...
(er især vild med det smukke tapet, farverne og spejlet på det øverste billede)




(På nederste billede er jeg især vild med akrylhylderne bag bordet!)

Jeg går lidt op i kontorer i dag, da jeg nemlig selv fik et hjemmekontor igår...! Kom hjem med en idé fra Lottes foredrag i tirsdags og heldigvis var kæresten med på det, så mit fine klunserbord blev fragtet (med møje og besvær) ind i stuen. Glæder mig utrolig meget til vi får noget større at bo i - for der er lidt klemt nu. Heldigvis passede bordet godt ind og er så glad for at have en rigtig arbejdsplads nu. Der er ikke noget værre end at sidde ved spisebordet og være nødt til at pakke alt sammen når man skal spise.

Så skal vi bare ikke tale om at det hele var EN STOR OVERSPRINGSHANDLING så jeg ikke skulle lave mine skygge-lektier til i dag... ;o)

Men fint blev det - og nu vil jeg på udkig efter mere inspiration til mit kontor...

PS. Skal nok vise billeder så snart jeg lige får dem taget... :o)

torsdag den 25. februar 2010

Kreativ reol med styr på sagerne...

Min veninde Berit er super kreativ. Hun laver de smukkeste malerier og har i den grad nogle idéer, der er vilde, samtidig med at hun kan lide orden (I like!!)

Når der skal krea-eres hjemme hos hende ved hun præcis hvor tingene er. Det hele er nemt og tilgængeligt. Hun har en åben reol fra Ikea og et stort lækkert skrivebord lige ved siden af, så alt er nemt at få fat i.

Er du selv kreativ og vil gerne bruge mere tid på det? Så gør som min veninde og stil det frem - gør det tilgængeligt og sørg for at du har tingene i det rum, hvor du bruger dem. Så bliver du også nemmere mindet om det, i forhold til hvis det var pakket ned i en kasse under sengen. Noget af det, jeg især kan lide, er at hun har nok af alt. Se, hvor mange lærreder der er! Hun sidder aldrig i et kreativt øjeblik og løber tør for lærreder. Det eneste man så bare lige skal passe på med er at man ikke skal have "for meget" heller. Hvis man bliver ved med fx at købe ny maling, så ligger det gamle og udtørrer.
Så find ud af hvad du har og arranger det så det er nemt at komme til.

Jeg var hjemme hos hende her den anden dag og tog lige et par snap-shots!

 

 

 
Se lige den sirlige orden!! ;o) Så lækkert og indbydende det ser ud...

Fede gamle glas kan findes på loppemarkeder eller på nettet fx her. Find plastkasser her.

Vi skal begge på malekursus i næste weekend. Det bliver også godt at få gang i penslerne igen efter laaang tids stilstand. Sidst vi holdt udstilling var i efteråret i Helligånds kirken på Strøget. Det var sammen med 2020 Visions. Jeg håber at kunne holde en lille udstilling igen i løbet af i år. Nu må vi se hvad det bliver til - Jeg er jo blevet afhængig af at blogge... ;o)

onsdag den 24. februar 2010

Husk Give Away lukker på søndag d. 28 februar kl 12

Skynd dig at melde dig på her!

Der er jo hele to vindere - fordi der er to æsker... :o)



De smukke kurve kommer fra BOXdeLUX

tirsdag den 23. februar 2010

Smykke opbevaring #2

Jeg skrev for lidt tid siden om smykkeopbevaring og manglede et billede af halskæder på små søm på væggen og - voila - så er det da sådan min veninde har sine smykker opbevaret...

Så her kommer lige et inspirationsbillede.


Jeg synes det er en super fin idé, da den er meget grafisk, samtidig med at man får et rigtig godt overblik over, hvad man egentlig har.

Foredrag i aften!

Husk at den talentfulde Lotte Lova holder foredrag om personlig indretning i aften kl 19.

Du kan stadig nå at komme med - jeg kommer i hvert fald... :o)

mandag den 22. februar 2010

Lettere affaldssortering

Så lige disse fede poser ovre på Marens blog og tænkte jeg måtte skrive om dem her også, da jeg jo lige så sent som igår brokkede mig over affaldssortering.

Men det kan da næsten ikke blive nemmere end det her:


Køb dem her

søndag den 21. februar 2010

Krea og opbevaring i reklamerne

Ja, jeg har frameldt mig reklamer - se beviser nederst i indlægget...

Her er lige lidt kreatilbud i ugens reklamer, jeg skal ud og kigge nærmere på.

Fakta:

Håndlavet papir, scrapbøger (gode til minder og børnenes smukke tegninger), akryl maling og andet godt til billige penge.

Netto:

Her er både bånd og knapper - måske til din nøglesnor??

Føtex:

De fineste akrylopbevaringsdimser - til os der er vilde med Muji

Beviset:


Nu spørger den opmærksomme læser nok, hvorfor jeg ikke har valgt det gule mærkat.

Til det har jeg bare et ord at sige - Ikea-kataloget!

Genbrug er sejt!

En af mine helt stor kæpheste er sortering af affald. Jeg kommer selv fra Vejle, hvor de er fantastiske til at sortere affald. Både folk som sådan, skraldemændene og genbrugsstationen. Her bliver der fx sorteret i hård plast, metal og kompost. Det har altid været naturligt for mig, at vi skulle sortere. Når man lærer det fra barnsben, så er det let og man tænker ikke videre over, hvorfor man gør det. Det er så naturligt som at huske at børste tænder.

Derfor kan jeg blive så edderspændt, når jeg gang på gang i København ser folk smide pizzabakker i papcontaineren og glas i almindeligt affald. Jeg ser også tit folk med børn, der smider deres affald på gaden. Så er det da er klart at børnene aldrig lærer, hvad de skal gøre med deres skrald og hvordan de skal opføre sig i gadebilledet. Det er så ærgerligt, for jeg tror ikke engang de selv er klar over at de skader naturen og lærer deres børn det samme.

Jeg ikke er for fin til at putte en brugt snotklud i lommen og samle en flaske op fra gaden og gå hen og aflevere den i glascontaineren. Alt for at redde naturen... ;o)

Jeg vil klart selv lære mine børn (når jeg får nogle engang) at sortere og samle op efter sig selv.
Her vil jeg smutte ind på affald.dk's hjemmeside og bruge deres søde små videoer, quizzer og billedbøger. Jeg sad og så dem her den anden dag og må indrømme at jeg lærte noget nyt! Selv i 0-2 klasses menuen...




Se også her hvis du vil lære mere om, hvordan du sorterer dit affald rigtigt.

Vidste du…

at der kan laves 88 nye øl- og sodavandsdåser ud af 100 brugte dåser? Og at man kun skaber 3,5 kg affald, når man laver 1 kg aluminium ud af genanvendt aluminium. Hvis man laver 1 kilo helt nyt aluminium, skabes der ca. 85 kg affald.

fredag den 19. februar 2010

Husk at du også kan smide 10 ting ud på dit kontor!

Ja ja det virker sørme også på kontoret...  Fik du smidt 10 ting ud derhjemme igår?

Hvad kan jeg smide ud på kontoret?

- Kontorartikler der er gået i stykker - fx. den hullemaskine der ikke laver ordentlige huller
- Gamle aviser og magasiner
- Gamel tilbud du har sendt til kunder, som der nu er en aktuel ordre på
- Rustne clips
- Telefonbogen fra 2006
- Irelevante bøger
- Kuglepenne uden blæk
- Gamle huskesedler/post it's
- Krøllede chateqs
- For gamle snaks/frugt

Jaaaa igen er det bare at komme igang... ;o)

Suveræn fedt I har skrevet hvad I smed ud igår - rigtig dejligt at høre! Skriv endelig på igen hvis I smider mere ud!! :o)


Billede fundet her

torsdag den 18. februar 2010

Smid 10 ting ud - Lige nu!

Jeg udfordrer dig til at rejse dig op lige nu (eller om 1 min når du har læst resten af indlægget) og finde 10 ting du kan smide ud. Det er dog ikke så svært som det lyder...
Det er en super dejlig og lynhurtig ting der max tager 5 minutter. Man får en dejlig følelse bagefter - især hvis man ikke er vant til at smide ud. Hvis du gør det en gang imellem (fx en gang om ugen) så kan du hurtigt få bugt med de overskydende ting. Men pas på - der kan gå konkurrence i den! Især hvis du udfordrer din kæreste til at gøre det samme og ser hvem der kommer først.

Hvad kan du smide ud?

Det kunne fx være

- Et gammelt ugeblad
- En harsk parfume
- En hullet T-shirt (nej du kommer ikke til at male i den)
- Døde blomster
- En enlig strømpe
- Ødelagt legetøj
- En skåret kop
- En gammel kvittering
- Din kalender fra sidste år
- En lighter uden gas



Nej det var jo slet ikke så svært, vel?

Klar, parat, sæt i gang...!

Oprydning i Tasken!

Vi prøver alle at holde orden i vores bolig, men hvornår tømte du sidst din taske og ordnede den? For de fleste damer er det en sjældenhed. Også for mig selv - så nu skal det gøres!

 Først et lille billede af min total overfyldte - monster tunge taske...


Her er 4 nemme skridt til en overskuelig dametaske:

1) Tøm tasken og analyser hvad der er i den:

Bog
Kalender
Notesbog
Postkort x4
Ipod med høretelefoner
Mobiltelefon med høretelefoner
Gamle boner x 2
Henvisning fra lægen
Buskort
Gammel togbillet
Kleenexpakker x 2
Tyggegummi
Mints - 2 forskellige slags
2 stk. Halls (som jeg fik som reklamegave flere uger siden)
Solbriller i etui
Lille hårspray
2 stk. kuglepenne
Activecard fra banken
Visitkort + visitkortholder
Ørepropper
Cykelklemmer
Mascara - ny i indpakning
Håndcreme
Grøn pung med negleklipper-ting
Rød pung med kort og sedler
Paris pung med småmønter - ny
Brun pung uden noget i - den gamle mønt pung der aldrig kom op af tasken
Vaseline
Læbepromade
Næsespray
Øjendråber (fra min øjenoperation i september 09)
Tomt pilleglas til vitaminpiller
Tandstikkere
Hårblomst
Hårnåle
Ohh My God! Var slet ikke klar over den enorme mængde L*RT i min taske... No wonder den er tung!


2) Sorter, smid ud og zone inddel:

Find ud af, hvad der er vigtigt for dig at have i din taske. Måske er det vigtigt for dig at have et par ekstra læsebriller, eller en vandflaske, så du får vand nok i løbet af dagen. En af de vigtige ting i min taske er mine ørepropper, da jeg tit er til koncerter og hvis de ikke ligger i min taske, så husker jeg dem bare ikke. Hvad kan du ikke leve uden i din taske?

Tag alt det, der ikke skal bruges ud af tasken og lig det hen på deres respektive pladser og smid det ud, der skal smides ud. Alt der skal være i tasken deles op i zoner. Gør hvad der føles rigtigt for dig. Er tingene zone opdelt, er det som regel nemmere at finde det - især hvis du tit skifter taske. Så kan en regel fx være, at dit buskort altid skal ligge i inderlommen - uanset hvilken taske du har med.

Mine zoner:

a) Punge (Jeg kan bedst lide at have to - en til kort og sedler og en lille en til mønter)
b) Personlig hygiejne
c) Bøger og kalendere
d) Elektronik
e) Småting


 
Ahhh - det ser bedre ud...


3) Giv zonerne et hjem og put evt. i mindre tasker/punge:

Da jeg har mange ting i Personlig hygiejne zonen finder jeg en lille pung, hvori jeg kan samle denne zone. Dette gør det lettere at finde tingene i tasken, fordi jeg ved at læbepromaden og tyggegummiet altid ligger i denne pung, samt jeg nemt kan flytte tingene hurtigt over i en anden taske.
Denne pung ligger jeg i det store rum, sammen med Bøger og kalendere, Punge og Solbriller. Småtingene ryger i den lille lynlåslomme og elektronikken i de små åbne lommer, så det er nemt at komme til. Det en god idé at ligge tingene, hvor du normalt bruger dem. Bruger du fx. dit buskort hver dag, så skal det selvfølgelig ligge så du super nemt kan komme til det.

 

 

4) Vedligeholdelse:

Sørg for at tjekke din taske ofte. Virker dit system eller skal du lave det om? Gør det til en rutine at gå den igennem, når du kommer hjem fra arbejde. Tag de ting op du ikke længere skal bruge og sørg for at den er klar til næste arbejdsdag. Der er også tit årsbestemte ting i tasken. Husk at få næsepray og lommetørklæder op af tasken, når du ikke længere er snottet og paraplyen op inden det bliver sommer.

Perfekt! Min smukke taske er forresten fra River Island

onsdag den 17. februar 2010

Give Away hos Lotte Lova

Skynd dig over på Lottes blog om personlig indretning og vind 2 billetter til hendes næste foredrag. Det er på tirsdag den 23. feb i København. Jeg har tidligere været til det og det er virkelig en øjenåbner. Jeg skal helt sikkert med igen på tirsdag. Vind billetter her

tirsdag den 16. februar 2010

Bamboo Eco Extravaganza!

Har lige været på den fantastiske hjemmeside Velocity, hvor de har lækre ting og sager til hjemmet. Blandt andet rigtig mange eco-friendly ting og sager. Så hop med på øko-bølgen og få lidt træ ind på dit kontor eller i dit hjem.

Er især glad for denne skønne opslagstavle i bambus med smarte accessories.



The Entry Butler (dejligt navn i øvrigt - hvem vil ikke gerne have en butler?) er jo et perfekt sted til nøglerne (på nøglesnor... ;o))


Har du brug for en opslagstavle, men ikke har så meget plads så kan man også købe en tynd magnetstribe i træ.

Er det iPhonen der skal pakkes ind i træ?


Eller mangler du en ny tapeholder?



Her er både orden OG øko-lækre ting! Fan-fucking-tastic!

mandag den 15. februar 2010

Blogger du?

Vil lige igen reklamere for den talentfulde Julia Lahme, der på mandag holder super-blogger-workshop. Jeg skal med og glæder mig helt vildt til at blive mere struktureret på denne front også.

Skal du med?

Læs alt om workshoppen her og husk når du nu er derinde, at tilmelde dig Julias nyhedsbrev og få gratis viden om PR, markedsføring, blogging og en masse mere.


Har du styr på dine nøgler?

Jeg har over længere tid ønsket mig en nøgleringssnor som gør at mine nøgler altid er at finde på deres plads.
Søndag eftermiddag besluttede jeg mig for at lave en nøglesnor selv - hvor svært kan det være??
Ikke særlig svært viser det sig - Jeg tror det tog mig 5 min.... (Hvorfor gjorde jeg det ikke noget før siger den lille nisse bagerst i hovedet så...Ja - det er en nisse)

Har du også problemer med at dine nøgler bliver væk og du aldrig kan finde dem på vej ud af døren? Mit bedste råd til det er:

Bestem dig for, hvor dine nøgler har FAST PLADS. Læg dem ikke forskellige steder, når du kommer hjem. Læg dem samme sted i skuffen, hæng dem på samme knage osv. Men gør det der passer til dig og gør det kontinuerligt.

Jeg har en knagerække herhjemme og da jeg nu har en snor på mine nøgler, hænger de på deres plads hele tiden. Hvis du også mangler en snor på dine nøgler, så se her hvordan man fikser en sådan:

Har du en gammel reklame-nøglesnor liggende? 
Ellers kan du købe en karabinhage her

 

Klip den snoren af


Vælg et flot bånd. Har du ikke lige en ordentlig bunke liggende, så kan du finde noget her - total yndlingsnips og dimsedut butik Handler... Desværre er deres hjemmeside ikke noget at råbe hurra for, men selve butikken er en lille genistreg... ;o)



Sæt båndet sammen med en knappenål og kør det igennem symaskinen en enkelt gang eller to.


Pynt evt. med lille sløjfe eller en fin gammel knap og voila! Klar til brug.


Her kan du se min med fine isvafler - PÅ SIN PLADS! ;o)

søndag den 14. februar 2010

GIVE AWAY!!!

Så kom der ikke bare 20 faste læsere - men hele 22 fantastiske læsere! Vildt!

Drumroll.....

 

Nu kommer den famøse Give Away fra de fantastiske BOXdeLUX.


 
I min allerførste Give Away har jeg fået disse to smukke kurve fra BOXdeLUX i en fantastisk lilla farve med hvide kanter. De er lavet af recycle plastmaterialer og uden PVC. Mål: H 8,5cm, L 35cm, B 26cm.

Brug dem som indbakke, i køkkenet, til ungernes tegnegrej og som her hvor jeg har lagt magasiner i.



Man deltager i min give away således:
  • 1 lod – kommentar
  • 2 lodder – kommentar + tilmeld dig som fast læser
  • 3 lodder – kommentar + tilmeld dig som fast læser + link til denne Give Away (Brug gerne billeder)
 Som sagt er der hele to kurve, så der er jo egentlig dobbelt chance for at vinde!!!! 

Jeg lukker denne Give Away søndag den 28. februar kl. 12.  Hvordan den bliver udtrukket ved kun jeg... :o)

Til slut har jeg lige et billede af en detalje, som jeg elsker på kurven - elsker ting der er gennemførte - og så vil jeg sige at jeg har endnu flere Give Aways linet op - så glæd dig til næste gang... Det bliver endnu vildere... ;o)