onsdag den 31. marts 2010

Staklen skal have lov til at holde påskeferie...

Min stakkels computer har det skidt...

Så nu vil jeg se om, jeg kan hjælpe den ved at skifte fra Windows Vista til XP.
Desværre betyder det jo nok, at der går nogle dage uden blogindlæg, men hey, I er vel alle på påskeferie alligevel, right? ;o)


Men når påskeferien er ovre vil der (forhåbentlig) ligge et nyhedsbrev i din mailbox, hvis du har tilmeldt dig mit nyhedsbrev. Har du ikke tilmeldt dig så skynd dig at gøre det lige her til højre ------------>

God påskeferie til jer alle!


Husk dine smykker

Når jeg skal slænge mig på sofaen om aftenen, så tager jeg alle mine smykker (samt hårgejl og hårnåle) af og ligger det i en bunke på sofabordet.
Så kan jeg nemt tage bunken og ligge alting på plads, når jeg skal i seng.
Så glemmer man netop ikke at tage sine øreringe ud og får lagt dem et sært sted, hvorefter de senere bliver støvsuget op!

Så saml til bunke... :o)


Billedet er fundet her

Vil du læse mere om smykkeopbevaring, så se her, her eller her

mandag den 29. marts 2010

Har du lyst til at modtage mit første oprydningsnyhedsbrev?

Mit allerførste nyhedsbrev kommer ud - lige om snart... Skriv dig op her til højre og få tips, tricks, nyheder og andre spændende sager direkte i din inbox. Jeg lover, der vil være en højest lækker gave eller to til alle, der melder sig til!

Så skynd dig at trykke på "Få tips og tricks om oprydning direkte i din inbox - Tilmeld dig mit nyhedsbrev her"-knappen og meld dig til allerede i dag!




Husk også jeg har en Facebook side - Her kan du også inviterer dine venner til at lære lidt om oprydning - Tryk bare "Forslå til venner" øverst til venstre lige under den fine dame.




Indbyder dine mapper til orden?

Gider du ikke rigtig putte dine lønsedler, kvitteringer, girokort, forsikringspapirer m.v. i dine mapper?

Kunne det tænkes, at dine mapper er kedelige, slidte og utiltrækkende?

Et hurtigt tip

1) Køb nogle mapper i en farve, der gør dig glad.

Surprice - jeg har valgt PINK mapper!

2) Lav lidt spas med oversigten (Jeg har brugt en stencil og en grøn tusch)


2.1) TIP: Jeg skriver lige mit policenummer til forsikringen og lignende på forsiden, så er jeg fri for at lede, når jeg skal bruge det.

3) Print et fin mappemærkat (skriv en kommentar med din email, hvis jeg skal sende dig skabelonen)



4) Hav mappen stående et tilgængeligt sted, så det er nemt at sætte papirerne i, når de kommer ind af døren. (colour-coordination med sko er optional)

fredag den 26. marts 2010

Det nye smarte inden for skoopbevaring...


Hmmm hvor ville man stille den?

Kan ikke helt finde ud af om den er smart eller om den bare er grim... Hælder mest til bare grim.

Jeg har fundet den her

Ryd op i dit klædeskab #4

Lidt mere klædeskabslir til jer... ;o)

Har du som mig verdens kedeligste klædeskab med glaslåger fra Ikea?

En idé er at købe wallstickers, du kan klistre direkte på glasset. Et fikst trick er at vaske glasset over med sæbevand først inden du sætter wallsticker'en på, så kan du nemlig flytte rundt på den inden den sætter sig helt fast.


Temaet i mit soveværelse er rimelig lilla, så det blev i tidernes morgen lilla blomster fra Ferm Living.
Dog har jeg overvejet at finde på noget nyt, da jeg har haft disse i ca. 3 år.

Måske noget som dem her fra TrendyStickers.dk - helst i pink! Synes den side er ret sej, da man selv bestemmer farve, størrelse, folie osv. Meget brugervenligt! I like!


Ellers kunne det også være fedt med disse sommerfugle fra Ferm Living, men ulempen ved det er at de så skulle være samme lilla farve som blomsterne.


Har du udsmykket dit klædeskab med?

onsdag den 24. marts 2010

Oprydning i smal københavner entré

Lige et par fifs til en af mine faste læsere. Hun har sendt mig et billede af sin smalle entré og spurgt efter min hjælp.


Problemet:
Vi har en klassisk smal entré, hvor der ikke er plads til det store. Her er skoopbevaring som at pejle i et sandt minefelt. Specielt børnenes sko. Vi har installeret de traditionelle IKEA skoskuffer i hvid plast, men det er virkelig ikke særlig praktisk: der kan være to voksensko i hver, og børnenes ligger og kager rundt. De kan ikke indeholde så meget. Så smart fif til opbevaring af børnesko, hvor de er let tilgængelige. Derfor går sådan noget som de ellers fine gennemsigtige skokasser, du skriver om, heller ikke rigtigt. Så praktisk løsning af det?

 1) Se på, hvad du bruger. Bruger du virkelig alle de ting der stå i gangen? Står her kun de sko du bruger eller står alle dine sko her? Hænger her både vinterfrakker og sommerjakker? Har du fx et klædeskab et andet sted i huset, hvor du kunne lægge nogle ekstra ting hen?

2) Sørg for kun at have ting på én side af gangen. Ellers bruger man meget tid på at zig zagge igennem gangen. Det virker meget mere roligt og ryddeligt, hvis der er ting i en side og gå-plads i den anden side.

3) Væghylder kan sagtens bruges til skoopbevaring. Man kan fx bruge Ikeas LACK væghylder. De er lange, smalle og kan fås i mange forskellige træsorter. Jeg ville placere dem lavt som på billedet herunder. Her kan børnene også nå deres egne sko. Man kan også vælge at have en enkelt kurv eller to imellem hylderne til børnenes sko.


 Billedet er fra Bolig Magasinet

4) Sørg for at have godt lys i gangen. Hæng flere efter hinanden, så der er lys overalt i gangen. Se igen billedet fra Bolig Magasinet. Find helst nogle lamper der giver lys hele vejen rundt, som fx denne lækre lampe fra Design by Us.




Har du også et personligt spørgsmål, send det gerne til mig på dorthemey@gmail.com


tirsdag den 23. marts 2010

Smid 10 ting ud - the March Edition!

Skal vi ikke lige tage en omgang 'smid 10 ting ud lige nu' igen?

Som du måske ved går det al sin enkelhed ud på at finde 10 ting lige nu, som du kan smide ud.
Noget du ikke længere bruger, noget der er gået i stykker eller en ting som du bare ikke elsker mere.

Jeg har fundet

5 magasiner
2 gamle tuber maling (uden maling i)
1 pen der ikke virker
1 nøgle jeg ikke ved hvor hører til
1 gammelt viskestykke

og de ryger lige i skraldespanden med det samme.

Hvad kan du finde?

søndag den 21. marts 2010

Så er det tid til vinderen af min Give Away!

Jeg har allieret mig med en god ven! Det er Random.org, som altid kan vælge et hvilket som helst tilfældigt tal for dig... Smart ikke? :o)

Random har valgt kommentar nummer 23, som er Sus Kahl - Hun har bloggen Tænk Positivt, Tænk Kreativt.

Tillykke Sus - håber du bliver glad for bogen. Send mig din adresse på en mail (dorthemey@gmail.com) og så sender jeg bogen til dig hurtigst muligt.

Til alle jer andre - skynd jer ud og købe denne bog - den er fantastisk. Du kan købe den her

Hav en rigtig god søndag! :o)

lørdag den 20. marts 2010

Sidste chance for Give Away - slutter i morgen!

Husk at melde dig til min Give Away lige her. Den slutter i  morgen søndag.

fredag den 19. marts 2010

Ryd op i dit klædeskab #3

Fandt lige denne fede video fra AsktheDecorator.com, hvor hun fortæller om, hvordan hendes klædeskab er blevet organiseret og ryddet op. Det er et super flot resultat. Kig med og få tips til bøjler, farve koordination og udsmidning.

torsdag den 18. marts 2010

Ny oprydningsbog!

Som I måske ved elsker jeg bøger - dog elsker jeg oprydningsbøger liiidt mere!

Nu har jeg lige afsluttet endnu en, jeg gerne vil anbefale, især fordi den lille af format og på bare 100 sider (= meget hurtig at læse = mere tid til oprydning..)
Den hedder Organizing Outside the Box og er af Hellen Buttigieg.

Den handler om, at metoder for indlæring også kan bruges i sammenhæng med oprydning.
Her snakker hun om den visuelle, den kinæstetiske og den auditive indlæringsmodel.
Jeg kan komme ind på hver enkelt i på et andet tidspunkt.

Vil du vide hvilken metode du bruger?
Så tag Hellens test på hjemmesiden http://www.organizingoutsidethebox.com/.
(dog er de fleste en blanding, men her kan du se, hvilken du hælder mest til)
Her får du også en kort forklaring på hver enkelt.



Bogen vandt "Best Organizing Book" ved NAPO Organizing Awards 2010

onsdag den 17. marts 2010

Oprydningsbuddy

Jeg læste Marens blogindlæg (på hendes sjove sjove blog - seriøst - tjek den ud!), hvor hendes (meget søde) veninde havde hjulpet hende med at rydde op hjemme i kælderen.

Det inspirerede mig til at skrive lidt om Buddies. En Buddy er en ven, der kan holde en i ilden igennem et forløb. En man kan forpligte sig over for og som holder en ansvarlig. Det er en, der hjælper dig igennem det hele med gode råd og sparring.

Jeg har på alle mine kurser hos Pernille Melsted haft en Buddy og det virker fantastisk i "selv-hjælp"s verdenen.

Buddy-idéen virker også inden for oprydning. Oprydning er for de fleste en meget personlig ting og nogle gange er det bare rarest at have en veninde med, der kender alle ens 'likes and dislikes'. Det behøver ikke være din tætteste veninde (da det måske ofte ender i kaffe og sladder), men det skal helt sikkert være en, du stoler på vil sige sin ærlige mening.

Vil du selv prøve så aftal en dag, hvor din veninde hjælper med at rydde op hjemme hos dig. Så kan du ugen efter give hendes hjem samme tur. Bestem på forhånd hvor lang tid I vil bruge på det. Sørg for at være ærlige overfor hinanden og sig stop, hvis du ikke orker mere. Oprydning især i andres ting kan tage meget energi. Slut gerne af med en god gammeldags bajer - det er som oftest tiltrængt.

Sorry, men jeg synes Tyra Banks er FIERCE!

tirsdag den 16. marts 2010

Indretning i chatollet

Vil lige vise billederne af min indretning af mit nye super fantastisk fine chatol.


Det smarte ved chatollet er at det kan trækkes ud og bruges som bord. Der er en masse fine små rum og skuffer i toppen. Jeg har ikke helt besluttet mig endnu mht. de små rum, men lige nu er der ubrugte postkort i det ene lille rum, indbakke i det lange flade rum og rod (!) i de sidste to rum. Inde bagved titter et lille minipassion board frem.

Whups - man kan så let som ingenting slå bordpladen op og frem kommer det fineste afrundede spejl og plads til AL make-uppen! Fantastisk... Dejligt at have ens make-up fremme, så man kan se det hele. Før havde jeg nemlig det, jeg ikke brugte så tit, gemt lidt væk, og ja, jeg fik aldrig brugt det. Nu er det lige foran næsen og lige til at bruge. I bunden af de små indstik er der en lidt sær lilla farve. Jeg overvejer at finde noget lækkert tapet, som jeg kan sætte i bunden. Måske noget i den her retning?


Mine smykker er nu opbevaret i de tre små skuffer øverst. Her er de fordelt i mine gamle glasskåle, jeg har fra min oldemor. Jeg har delt dem op i ringe, store øreringe, små øreringe, armbånd, rå halskæder, fine halskæder, brocher og i det lille cremefarvet smykkeskrin har jeg stadig mit guld... :o)


I den øverste skuffe har jeg hårgejl og ting som deodorant, vatpinde, creme og lignende. Jeg skal til alle skufferne have fundet flere æsker eller lignende jeg kan inddele skufferne ind i. Lige nu er det lidt rodet.


I den anden af de store skuffer har jeg alle mine hår-ting, samt mine store perlekæder. Det er igen virkelig rart at have alt samlet på et sted, samtidig med at det hele bare er blevet så overskueligt. (Selvom det måske ikke lige ser sådan ud på billedet?! :o)) Hvilket fantastisk syn der møder en hver dag - kan man se jeg er vild med pink og rød?

I min hår-tings-skuffe har jeg også valgt at lægge min bog om, hvordan man sætter håret i fede 50'er frisurer. Den stod før i reolen og gad jeg gå ind efter den, når jeg sad og skulle sætte hår? Nej - så nu er den lige ved hånden. Jeg vil faktisk gerne lige reklamere for den - for den er helt fantastisk... Den er fuldstændig udførlig og med step-by-step billeder. Du kan købe den her


Jeg bliver bare helt glad ved at sidde og skrive om mit fine møbel - jeg kan bare mærke jeg kommer til at blive så glad for det! Vil du også have det sådan? Så husk på at omgive dig med møbler du er vild med!

Ryd op i dit klædeskab #2

Hvad skal der være i dit klædeskab? 

Er det kun tøj?
Eller skal der også være plads til støvsugeren og dine mapper?


Sørg for at finde ud af det, for ellers kan du nemt komme til at ligge ting derind som egentlig slet ikke passer ind i et klædeskab.

Som fx. vi gjorde hjemme hos os:


Min kæreste havde sin hylde fyldt med dimsedutter og papirer. Jeg brugte min hylde til afsætning. Så var der noget jeg ikke lige vidste, hvor skulle ligge, så lagde jeg det her.

Vi fandt en bedre plads til vores andre ting og vores hylder i skabet er nu udelukkende brugt til tøj.


Jeg kan lige så godt sige det med det samme - Nej, vores tøj ligger ikke altid så fint og i farveorden, men til ære for fotografen... ;o) Dog er mit trick, at når bunken begynder at vælte, når jeg er ved at tage en t-shirt ud af skabet, så tager jeg hele bunken ud og lige hurtigt ligger den i orden. Som oftest finder jeg en t-shirt eller to jeg lige havde glemt jeg har.
I vores nylige omrokering som følge af kontor i stuen, fandt vi også plads til vores mapper i klædeskabet. Al mit malergrej kom ind i stuen og så var der pludselig en hel hylde fri i klædeskabet. Vi er ikke så glade for at kigge på grimme mapper (selvom mine er lyserøde!), så vi bestemte os for at putte dem i skabet, sammen med et par æsker og vores ene værktøjskasse.
Så hvis du også er træt af at se på dine mapper, men gerne vil have dem tæt på, så se om der er mulighed for at lave plads til dem i dit klædeskab.



Prøv at gå dit klædeskab igennem - er her ting der ikke passer ind? 
Eller er her plads til noget andet end tøj, som du gerne vil gemme lidt væk?

Se Ryd op i dit klædeskab #1 her

mandag den 15. marts 2010

Mit nye fantastiske opbevaringsmøbel

Jeg har snydt!! 

Min fødselsdag er først i april, men jeg forelskede mig hovedkulds i dette smukke chatol onsdag aften, da jeg cyklede forbi min genbrugspusher. Der var desværre lukket, men det hjalp ikke på, at jeg var ved at falde af cyklen alligevel. Men whoups 850 kr - havde jeg råd? Jeg ville under alle omstændigheder tjekke, hvordan det var at sidde ved inden jeg ville købe det.

Desværre havde jeg planer fra morgen til aften torsdag og ringede derned og spurgte om de kunne reservere det - det kunne de ikke. Jeg ringede og beklagede mig til min kæreste, som også havde været forbi butikken og synes det var et total lækker chatol. Han sagde, at vi måtte lade skæbnen afgør om jeg skulle have det.

Fredag efter arbejde styrtede jeg derned og prøvede det. Det var så fiiiiint og jeg skulle bare have en taburet til at sidde på i stedet for den stol jeg har nu. Kæresten kom forbi imens jeg var dernede og spurgte om det ikke skulle være min fødselsdagsgave og hæv pengene hurtigere op af lommen end jeg kunne nå at sige "I do". Så med lån af en sækkevogn fik vi bakset det hjem og nu står det lige så fint i vores soveværelse og hilser på morgensolen. Tak til min søde kæreste (soon to be ægtemand!) - Det er den perfekte fødselsdagsgave til en oprydningsentusiast...!


Stay tuned for at se, hvordan jeg har indrettet det... :o)

søndag den 14. marts 2010

Update på sidste Give Away

Sanne fra Lien Østergaard vandt jo den ene af min forrige Give Away og jeg har fået et dejligt billede sendt fra Norge, hvor I kan se at den fine kurv allerede er kommet i brug - som frugtkurv! Fedt... :o)


Hvis du selv er blevet vild med kurvene fra BOXdeLUX, så kan du købe dem lige her...

Husk Give Away slutter næste søndag - kun 1 uge igen...

Ja, så er der kun én uge til min dejlige Karen Kingston Book Exstravaganza Give Away slutter.
Der er pt. rigtig gode chancer for at vinde! :o)

Vil du også nå at være med, så skriv en kommentar lige her

torsdag den 11. marts 2010

Ryd op i dit klædeskab #1

Trænger du til at rydde op i dit klædeskab, men kan ikke helt finde ud af, hvordan du skal indrette det?

Her er en måde at organisere dit klædeskab på!

Opdel dit klædeskab i dine aktiviteter

1) Afslappet tøj - Tøj du har på til hverdag.

2) Business tøj - Tøj du bruger på kontoret, når du fx skal til møder eller præsentationer.

3) Fest tøj - Tøj du bruger til festlige lejligheder.

4) Fitness tøj - Tøj du bruger når du er fysisk aktiv.

5) Krea tøj - Tøj du bruger når du er kreativ fx maler.

Det er ikke sikkert din garderobe skal opdeles lige præcis sådan her - men det er en ide til, hvordan du kan gøre det.

Jeg har i hvert fald selv mit krea tøj og fitness tøj seperat fra mit andet tøj.
Det er super nemt når man skal skynde sig ud af døren til en fitnesstime, så ligger det hele klart, både t-shirt, bukser, sportsbh og strømper. Nogle gange har jeg også det liggende klar i min taske, hvor mine sko og drikkedunk altid befinder sig, som så står i skabet.

Find ud af, hvad der virker for dig og få det implementeret med det samme.

Der kommer snart flere klædeskabs-indretnings-forslag... ;o)

onsdag den 10. marts 2010

#1 - Hvad vil du spørge mig om?

Jeg kan se på jeres kommentare, at i er noget så gode til at rydde op!

Men har du et oprydningsspørgsmål, så skriv det her i kommentaren eller send mig en mail på dorthemey@gmail.com. (Send mig også gerne et billede)

Så vil jeg gøre mit bedste for at svare på jeres spørgsmål.


tirsdag den 9. marts 2010

Har du brug for hjælp med din oprydning?

- Har du hele dit liv været uorganiseret? Du har prøvet igen og igen at være "som de andre", men har nu indset at du falder uden for ordensmenneske-kategorien? 

- Har du engang været organiseret, men er det ikke længere pga. børn, karriere, flytning osv.?

- Føler du dit hjem er som det skal være, men at du lige mangler den der smarte løsning til opbevaring af dine krea-ting, dine børns tøj eller dit hjemmekontors mange papirer?

Tillykke - Du har fundet det helt rigtige sted!

Du kan starte med at læse min blog med spændende tips og tricks. Oprydning er en meget personlig ting og de fleste mennesker har ikke lyst til at vise deres rod frem for andre. Du kender vel tricket med at smide rodet ind i et andet rum, når du får gæster. Så læs med her på bloggen og få gode idéer til oprydningstips, du let kan implementeret hjemme hos dig selv. Et af mine yndlingstips kan du få lige her.

Er du dog træt af at det aldrig rigtig bliver til noget, så kan du nu få eksperthjælpen helt hjem i din egen stue. 

Ikke nok med at vi vil få ryddet op, når jeg kommer forbi, du vil også få nye oprydnings- og opbevaringssystemer, der er skræddersyet netop til dig. Du vil få et overblik, der gør at du lettere kan manøvrere igennem hverdagen uden at skulle bruge timer på at lede efter dine ting. Du vil kunne nyde dit hjem og slappe helt af det sted, du har allermest brug for det. Jeg hjælper med både store og små oprydninger, altid med godt humør og tid til dig, dine tanker og dine følelser omkring oprydning.

Er du interesseret?
Så ring til mig på 22 365 265 
eller send en mail til info@dorthesroderier.dk




Mere affaldssortering

Ja genbrug er stadig sejt - og ja jeg kan blive ved med at tale om vigtigheden af at sortere sit affald.

Henriette gjorde mig opmærksom på denne side, som er super sej, fordi man kan vinde lækre sager, hvis man har en god løsning til, hvordan man lettere og på mindst mulig plads kan sortere sit affald.

Man skal bare uploade et billede af sin lækre affaldsløsning (hmmm kan man sætte de to ord efter hinanden?) og så kan man vinde ikke bare en, men tre fede konkurrencer. Så frem med kameraet og vis hvad du har at byde på!

Hvis du så ikke lige har en sej løsning hjemme hos dig, så skynd dig ind på siden og find en der passer til dig!
(jeg har i hvert fald overvejet at skifte min grimme spand ud med mere lækkert og der er fuld af gode idéer på siden og der kommer bare flere og flere)

Dinsortering.dk - Find dem også på Facebook

mandag den 8. marts 2010

Er du en ægte elektronista?

Så se lige denne her side med geeky electronica indretningstilbehør...

Man kan bl.a. få en dørmåtte med enter-knap


Eller hvad med et sæt glas-coasters med billeder af Iphone ikoner??

 
Lidt nørdet, men også lidt cool, ikke? :o)

søndag den 7. marts 2010

Over 100 Facebook fans = BRAND NEW GIVE AWAY!

Længere er den ikke.... Så voila et styks Give Away... Nu uden lodder! ;o)

Du skal simpelthen bare skrive en kommentar herunder og så kan du vinde en af de bedste oprydningsbøger der findes - nemlig Karen Kingstons "Ryd op i dit rod". Så bestemmer jeg søndag den 21 marts hvem der vinder. Det bliver noget med bingonummer opråb eller noget i den retning... ( i hvert fald ingen lodder der skal skrives og klippes med tømmermænd ;o) )


Bogen omhandler meget Feng Shui og måske kan I huske at jeg ikke altid har det lige nemt med Feng Shui. Heldigvis er det tilladt at springe i bogen (isæt afsnittet om hvordan man oprydder sin endetarm!). Men resten er fantastisk og jeg elsker denne bog rigtig højt. Så selvfølgelig skal en af jer have muligheden for også at stifte bekendtskab med den dejlige Karen Kingston.

Se min Facebook side her

Skriv, skriv, skriv!

fredag den 5. marts 2010

Hvad der skete i Ikea....

Det var farligt - det var meget farligt - THANK GOD vi ikke havde en bil!

Vores tur i Ikea var en af de klassiske med både masser af nye idéer, kødboller med tyttebær syltetøj og ondt i ryggen på vejen hjem.


Vi fik købt

Skokasser
Opdelings kasser (til undertøj og strømper)
Dørmåtte (men den duer ikke, så vi må finde en anden alligevel)
Drikkeglas,
En gryde
Brevordnere
Betræk til at sy puder af (+ montagepuder)
og tusind vis af opbevaringsbøtter!

Måske lyder det ikke af så meget, men det var noget mere end hvad planen var at købe...

Trods min ømme ryg gik jeg jo selvfølgelig straks i gang med at rydde op.

Først i undertøjet:

Før:

 

Efter:


Så fik sokkeskuffen en omgang:

Før: 

 

Efter:


Ja ja så kom der inddelinger i skufferne og det er meget lettere at finde det man leder efter, samt at kunne lukke skufferne, da alle de sokker med huller i nu også er røget i skraldespanden.

Da det var sådan en stor succes med skufferne tænkte jeg da, at skoskabet da også lige skulle have en overhaling! Dette er et af mine ømme punkter - der har der bare ALDRIG været orden... Jeg har de pæne sko til at stå på hylder og dem er jeg lidt øm overfor men alle de andre sko... hmmm ikke helt så godt. Se selv her:

 

Meeeeen der skulle bare nogle skoæsker fra Ikea til og så så det pludselig fantastisk ud. Jeg skal så lige sige at de tre par støvler jeg aldrig bruger røg i kælderen og da der blev lidt bedre plads på hylderne kom der et par ekstra af de pæne på hylderne.

Efter:


Much better! Kan roligt sige at skokasserne er fine (Jeanette spurgte i sidste indlæg). De er selvfølgelig ikke verdens smukkeste, men til 80 kr. for 4 stk., så går det nok. De passer sjovt nok også helt perfekt i et Ikea klædeskab. Du kan finde dem her. Som du nok kan se er der også plads til mere end et par sko i dem. Enten 2 par stilletter eller 3 par flade. Støvletterne dog kun et enkelt par.

Så alt i alt en dejlig, men farlig tur og en lang aften med hygge-oprydning - kan man bede om mere?? ;o)

Busy bee hos Miss Vera

Jeg har de sidste par dage hjulpet min veninde Camille, der har det fantastiske tøjmærke Miss Vera. Hun holdte Shop 'till you drop! arrangement igår aftes, og der var lige 1000 t-shirts der skulle syes, cupcakes der skulle bages og kjoler der skulle stryges. Det gik så fint og var så hyggeligt! Selvom jeg var der for at hjælpe røg der også lige et par ting i min taske på vej hjem... ;o)

Skynd dig at se Camilles lækre tøj her og meld dig til shop amok i maj på Facebook

tirsdag den 2. marts 2010

Jeg skal et farligt sted hen i dag

Ikea - you are my sweet spot!






Jeg skal i hvert fald have noget skuffe opbevaring,
så jeg kan få orden på undertøj, strømper osv.

Så tænker jeg også disse skokasser kunne være fine.



Så mangler vi også i den grad en dørmåtte. den her er godt nok en smule kedelig, men den koster så heller ikke 400 kr som de fleste andre (læs: smarte) dørmåtter koster nu til dags.


Jeg kan jo godt se vi må have gjort noget ved entreen efter at have læst Lottes mange indlæg om netop entreen. Det går da vist ikke den er så kedelig! (og pt. uden dørmåtte)

Og så er der jo allede de fuldstændig nødvendige ting som servietter, lys, puder, planter og cirka en million andre ting! Heldigvis er vi med bussen, så vi kan vel kun købe hvad vores arme kan bære...

mandag den 1. marts 2010

Deadline for oprydning

Bilder du også dig selv ind at det med oprydning af garagen, soveværelset, kontoret ect. bliver gjort på mandag? Eller i hvert fald går du i gang i næste uge... eller ugen efter... eller....

Så se her hvis du vil igang NU og BLIVE FÆRDIG inden for den nærmeste fremtid.

Det er bare super godt at have en deadline på sin oprydning. Dette gør at du ikke gør det halvt, men at du har en plan over hvornår du gør hvad. Det virker heller ikke helt så uoverskueligt når du ved hvornår du vil være færdig.

4 Tips til at sætte en deadline på oprydning:

1) Beslut dig for hvad der skal ryddes op. Det er tit svært at overskue hvis man bare skriver soveværelset. Del det ud på flere delopgaver. Brug fx et mindmap. Så får du flere punkter fx.
a) kommode, b) klædeskab, c) under sengen osv.

2) Sæt tid på. Hvor lang tid tror du det vil tage? 3 timer, 30 minutter. Del det igen op på hver ting. Dette vil du blive bedre til jo flere projekter du får færdige.

3) Plot det ind i din kalender. Skriv simpelthen i kalenderen at du søndag fra kl 10-14 vil rydde op i klædeskabet, tirsdag fra 17-18 vil du tage en skuffe i kommoden.

4) Gør dig ansvarlig over for nogen. Sig det fx til din bedste veninde, så hun ved ikke bare at du vil gøre det, men også præcis hvornår.

Har du et oprydningsprojekt du skal igang? Vil du gøre dig ansvarlig her? Så læg en kommentar...
Så skal jeg gerne tjekke op på dig og dit projekt. :o)


Billedet er fundet her